Koncerten

Koncerten

Metallica by Request  er navnet på den særlige "Jailhouse Rock"-event der venter tirsdag d. 3. juni. Se setlisten som publikum har sammensat her.

Der venter en helt særlig ”Jailhouse Rock”-event, når Metallica og fire andre stærke metalnavne er på plakaten tirsdag d. 3. juni på FÆNGSLET i Horsens.

Metallica kommer denne sommer til Europa med deres eksplosive liveshow i en ”All Request”-udgave, noget det multi platin-sælgende band aldrig har gjort før. Som en speciel hyldest til deres fans introducerer bandet ”Metallica By Request”, den ultimative interaktive Metallica koncertoplevelse.

Fans der har købt billet til en af de europæiske koncerter online, har haft mulighed for at stemme på de sange, som Metallica skal spille ved deres show. Det har givet fans chancen for at være med til at sammensætte deres drømme setliste fra 30 år+ af Metallicas materiale og tæt på 140 indspillede sange til dato. Metallicas traditionelle 18-sange set vil inkludere de 17 sange, som har fået flest stemmer, og da bandet ikke vil snydes for deltagelse, vil deres stemme til den 18. sang gå til et helt nyt nummer!

Fans kan på www.metallica.com se hvilke sange, andre fans stemmer på, og ligeledes se resultatet for deres specifikke koncert. Se setlisten for Horsens-koncerten her.
Fire stærke metalnavne varmer op til Metallica-braget allerede fra kl. 16.30. Det er Ghost, Gojira, Mastodon og Slayer, der er med på Metallica-plakaten ved denne lejlighed, så der venter rock for alle pengene til de heldige, der har sikret sig en billet til den totalt udsolgte koncert.

Metallica og Danmark. To ord som passer perfekt sammen. '12 i fængsel. '13 som sidste øjebliks navn i Roskilde. Og nu i '14, igen i fængsel, denne gang 'by request', på opfordring. I stemmer, I bestemmer, vi spiller. Det kan ikke blive mere COOL end det. Et dansk hattrick som vi er enormt stolte af. Vi ses til sommer. Hej fra Lars

Frank Panduro fra Horsens & Friends udtaler:
"Koncerten med Metallica vil som sidst foregå udenfor FÆNGSLETs ringmur. Vi har taget publikums kommentarer fra sidst til efterretning, og nedskalerer kapaciteten med 5000 gæster, samt anlægger en ny koncertplads til glæde for alle fremtidige koncertgæster".

Om Metallica
Dannet i 1981 af trommeslager Lars Ulrich og guitarist og sanger James Hetfield. Metallica er blevet et af de mest indflydelsesrige og kommercielt succesfulde rockbands i historien, har solgt 110 millioner albums på verdensplan og spillet for millioner af fans verden over.

De har haft flere multi platin-sælgende albums, heriblandt ”Metallica” fra 1991 (almindeligvis omtalt som "The Black Album"), som er det bedst sælgende album i historien ifølge SoundScan, som har scannet 16 millioner albums i USA alene. Deres seneste album , ”Death Magnetic” , blev certificeret platin blot seks uger efter det debuterede på toppen af Billboard Top 200 Album Chart i oktober 2008. Death Magnetic gik #1 i 32 lande. Metallica har også vundet adskillige priser og annerkendelse, herunder ni Grammy Awards, to American Music Awards, og flere MTV Video Music Awards, og blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2009.
Senest har bandet tilbragt 18 måneder på landevejen og udviklet konceptet for deres banebrydende 3D-film Metallica Through The Never. Sidste sommer afslørede Metallica en helt ny scene i Mexico City, der fremhævede ikoniske elementer, som strækker sig over deres 30 år lange karriere, og som også er med i filmen. De spillede otte shows for næsten 180.000 fans på Sports Arena i Mexico City.

Med Dane DeHaan i hovedrollen, byder filmen på blændende pyroteknik, den mest komplicerede scene til live brug der nogensinde er bygget, state-of -the-art 3D optagelser, filmet på op til 24 kameraer samtidigt og banebrydende og nyskabende lydmix. Metallica Through The Never var den første spillefilm, der blev udgivet af IMAX i alle dets biografer i Nordamerika. Filmen vil blive udgivet på DVD, Blu-ray, 3D Blu-ray, digitalt, og VOD (Video On Demand) den 28. januar 2014 gennem Blackened Recordings.

Vi tæller ned...

Days
Hours
Minutes
Seconds

Infofolder

Klik på billedet for at downloade infofolderen!

Nyhedsmail

Få de seneste oplysninger og nyheder om koncerten

Jeg vil desuden gerne have nyt fra...
Thrane.nu